En trappehistorie...

I det lille samfund Agunnaryd, midt i skovene i Småland, har møbelfremstilling og snedkerhåndværk en meget lang historie. Det gælder også for trappefremstillingen hos ATAB-Trappan AB.

Grunden blev allerede lagt i 1924 dengang Karl Magnusson med familie flyttede til egnen.
Karl Magnusson var en rutineret snedker, som byggede en række huse rundt omkring på egnen, og han havde også tid til at hjælpe bønderne rundt om med forskellige typer af snedkerarbejde, blandt andet også trapper. En gang i starten af 1950’erne købte Karl Magnusson ejendommen Liljeholm, og der opbyggede han et snedkerværksted. Den væsentligste fremstilling blev trapper, vinduer og døre. Stedet er det samme som der, hvor ATABs moderne produktion ligger i dag.

Karl Magnusson vid sin hyvel
Gösta Magnusson

I 1954 overtager sønnen Gösta virksomheden efter sin far. Han har tre ansatte til at begynde med og fremstiller først og fremmest køkkenindretninger. Efter 1962 går man mere og mere over til trappefremstilling, og virksomheden får navnet ”Magnussons Trappsnickeri”.

Virksomheden blev i 1972 overtaget af Frid Lidfors, og firmanavnet blev ændret til ”Agunnaryds Trappfabrik AB”. De første år frem til 1980 var branchen præget af højkonjunktur, og der blev bygget nye trappefabrikker i hele landet. Villabyggeri stagnerede dog, og mange af de ca. 240 trappeproducerende virksomheder i Sverige fik se sig om efter en anden produktion. Agunnaryds Trappfabrik forsøgte sig udenlands, og de første vaklende trin på det omtalte svære tyske marked blev taget i 1982. Takket være høj kvalitet, lydhørhed og konkurrencedygtige priser lykkedes det virksomheden bedre end mange andre at etablere sig i Tyskland, og i starten af 1990’erne blev der sendt ikke mindre end 80 skræddersyede trapper per uge til vores sydlige naboland. Samtidig med at det tyske marked begyndte at svækkes, påbegyndte man arbejdet med at etablere kontakter på en række nye markeder udover det svenske.

I 2002 blev ATAB-Trappan AB, som nu var navnet, overtaget af fire af medarbejderne. ATAB-Trappan AB var nu etableret og succesrigt ikke bare i Sverige og Tyskland, men også i Danmark, England, Østrig, Rusland og Japan. Opskriften på succes var den samme som en gang i Tyskland, dvs. kvalitet, lydhørhed, men nu kunne man også tilføje “design og personlighed” til opskriften på succes. Et individuelt udformet trappemøbel finder sin køber, uanset marked.

ATAB-Trappan AB ser med fortrøstning, glæde og spænding frem til yderligere 80 år med udvikling og succes, hvor arven efter Karl Magnussons møbelhåndværk varsomt kan føres videre.